Gode råd, når du vil registrere et varemærke

Et varemærke er et særligt kendetegn for en vare, service eller virksomhed. Et varemærke skal kunne gengives grafisk og man skelner mellem ordvaremærker og figurvaremærker eller kombinationer af disse.

En varemærkeregistrering knytter sig til et land (f.eks. USA) eller en region (f.eks. EU) og man får en varemærkerettighed ved at indsende en ansøgning til landets eller regionens varemærkemyndighed (i Danmark er det Patent- og Varemærkestyrelsen).

Når du har etableret en varemærkerettighed har du ret til at forbyde andre, at anvende et identisk eller forveksleligt varemærke erhvervsmæssigt. Du skal dog være opmærksom på, at beskyttelsen knytter sig til bestemte vareklasser (f.eks. møbler eller smykker) og at det derfor vil være muligt, at andre får ret til at benytte et lignede varemærke inden for andre vareklasser. I takt med at et varemærke bliver mere og mere kendt eller indarbejdet, vokser varemærkets beskyttelsesgrad.

Hvis man indsender en ansøgning om en varemærkeregistrering i Danmark, opnår man alene beskyttelse i Danmark.

Hvis man ønsker at få registreret et varemærke i lande uden for Danmark, er det muligt at opnå et EU-varemærke gennem EF-varemærkesystemet, som muliggør, at man kan søge sit varemærke beskyttet i hele EU på én gang med en ansøgning.

Der findes ligeledes, den såkaldte Madrid-protokol, der giver mulighed for at beskytte et varemærke i en række lande på baggrund af en enkelt ansøgning.

Der er en række elementer, man skal overveje i forbindelse med valget af den varemærkestrategi, man ønsker at følge.

I Danmark kan man ud over at etablere en varemærkerettighed ligeledes opnå en uregistreret varemærkerettighed blot ved at tage varemærket i brug erhvervsmæssigt. Registrering af et dansk varemærke gælder i 10 år, herefter skal varemærket fornys og denne procedure kan gentages, så længe man har lyst. Hvis man ikke har taget sit varemærke i brug inden fem år efter registreringen af varemærket, kan man risikere at miste den etablerede ret, fordi man således ikke lever op til kravet om brugspligt, der går ud på at man skal dokumentere, at varemærket anvendes inden for de produkter og services, inden for hvilke varemærket er registreret.

Hvis du får registreret dit varemærke i USA, skal du være opmærksom på, at der er krav om dokumentation af ibrugtagning inden for et halvt år. Man kan dog, mod betaling af et gebyr, udskyde denne dokumentationspligt.

I visse lande er der endvidere krav om nationale fuldmægtigt, såfremt der kommer indsigelser mod registreringen. Et eksempel på et sådant land er Kina. En national fuldmægtig skal ofte have en relativ høj betaling for at håndtere en varemærkesag, herunder for at sende information til og fra varemærkemyndigheden. Derfor skal man være opmærksom på, at omkostninger i en varemærkesag kan vokse voldsomt, hvis der kommer indsigelser mod registreringen fra myndighederne eller fra tredje mand.